Tag en dyb vejrtrækning noget oftere

Siddende i timevis ved et skrivebord, lange bilture og ophold i hovedsagelig lukkede lokaler fører permanent til mindre koncentration, øget træthed, udmattelse og endda til hovedpine. Manglende fysisk aktivitet og frisk luft påvirker også vort mentale velvære. Vi føler os utilpasse, bliver utilfredse, hvorefter vores samlede effektivitet lider som en følge heraf. Vi har som menneske et voksende behov for frisk luft, naturligt lys og aktivitet i form af bevægelse.

Under disse omstændigheder fungerer friskluft nærmest som en spa-behandling, når vi åbner vinduerne på vid gab i et par minutter og udlufter værelserne. Det er meget bedre, især efter meget mentalt arbejde, at gå en lille tur udenfor og bevæge sig lidt, for eksempel under frokostpausen, selv i hårdt vejr. Den forfriskende, afbalancerende - og regenererende effekt af frisk og ren luft mærkes hurtigt.

Manglende bevægelse skyldes hovedsageligt siddende aktivitet og fører ikke kun til stivhed i ryggen, muskler og led, men også til en ”kortere” vejrtrækning, som så næsten kun indebærer brug af den øvre del af brystet. Ved at gå ud i frisk luft går vores krop i gang igen. Den starter automatisk den dybere vejrtrækning, som er vores naturlige vejrtrækningsmåde, vi allerede har kendt som babyer. Vores organer og muskler samt vores hjerne får dermed så igen tilstrækkelig mængder af ilt.

De, der ikke har tid nok til at gå udenfor, rådes til at åbne vinduet helt op og strække deres kroppe i tre til fem minutter. Yderligere opmærksomhed på en dyb ind- og udånding i maven øger effekten af strækningen - maven stiger og falder, ikke kun brystet. Når det udføres korrekt, kan det mærkes helt ind i siden, den nederste og yderste del af ryggen, som stadig hører til maveområdet.

Åndedrætsteknikker, der er kendt fra for eksempel yoga, er nemme at lære og kan udføres næsten overalt, og bedst er naturligvis udenfor. Helt alene, er det en vidunderlig metode, når du føler dig træt og udmattet, men har ikke tid til et mere omfattende program. De genopliver og især reducerer psykiske spændinger.

Tilpas med motion i frisk luft er særlig vigtig om vinteren, når luftveje i slimhinderne lider under den mere tørre og varme luft i kontor- og opholdsrum. Hvis slimhinderne udtørres og irriteres, kan de ikke længere opfylde deres naturlige beskyttelsesfunktion mod virus.

Almindelig forkølelse, forekommer ikke direkte fra kolde temperaturer som mange oftest tror, men via bakterier, der overføres. At det er koldt svækker simpelthen immunsystemet, hvis kroppen ikke er vant til det, så det bliver mere sårbart, hvilket gør arbejdet lettere for virusangreb. Derfor anbefales regelmæssige, længere vandreture og udendørs sport også og især om vinteren, for at hjælpe immunsystemet, ligesom brug af særlige luftbefugtere anbefales, hvis luften derhjemme eller på kontoret er for tør.

Selektivt anvendte koldt stimuli, såsom et koldt brusebad (efter det varme brusebad eller en varmt badestue) og bevæge sig udenfor og trække vejret i den kolde friske luft, hærder vores krop og gør den mere modstandsdygtig overfor infektioner. Når du gør det, skal du være opmærksom på, at du hovedsageligt trækker vejret gennem næsen, ved meget kolde temperaturer.

Næsen filtrerer, opvarmer og fugter indåndingsluften og genoptager en del af væsken igen under udånding, hvorved hals og svælg er beskyttet. Lidt fysisk aktivitet i varmt tøj er endda ret nyttigt i tilfælde af at der er kulde, forudsat at man ikke føler sig for svag og ikke har feber. Det stimulerer kroppens selvhelbredende kræfter og fremmer et sundt og godt helbred.

Sund, ren luft i et naturligt miljø er på ingen måde selvfølge. Forureningen fra smog og partikler er steget og dette sænker luftkvaliteten enormt. Dette er ofte et stort problem, især i storbyer og storbyområder med masser af trafik og industrielle faciliteter. Men også i indvendige rum hvor det er røget meget, viser tallene alt andet end lave mængder af forurenende stoffer og endda forurenende stoffer, især fint støv og formaldehyd, som ikke kun udgør en fare for rygernes sundhed, men også for ikke-rygere.

Der er mere end en årsag til, at byens beboere især besøger skovområder tæt på byen. Skovklimaet er køligere, fugtigt og især rig på ilt. Forskellene i temperatur sikrer en konstant luftudveksling, så ren luft, bedre i kvalitet, kan nå boligområder; de mange træer filtrerer støv, gasser og radioaktivt materiale fra luften. Skoven tjener som et sted at slappe af og til fritidsaktiviteter ikke kun for byboere.

Skovområder som opleves som næsten uberørt af mennesker, giver ikke kun masser af frisk og ren luft, men på grund af forskellige naturlige lyde som fugle og vand fra bække, giver de også ro og afslapning for krop og sind.

Ikke kun luften i skovområder kan opleves mere behagelig og balancerende. Den rene luft i bjergene kan være fysisk helbredende. Dette gælder også for den salte og fugtige havluft. Her taler læger om det såkaldte rekreative klima. Det er godt især for mennesker med åndedrætsbesvær, for astmatikere og allergikere. Den tynde, tørre luft i bjergene, ideelt med en øget sol bestråling, kan stimulere kroppens forsvarsmekanismer og forbedre tilstanden ved nogle af vores civilisations mange sygdomme.

Ved havets kyster, sikrer stærke vinde, at salte, jod, magnesium og sporstoffer m.m. fra havvandet når luften, så også patienter med luftvejssygdomme og allergikere kan opleve en lettelse fra deres symptomer. For mennesker med hudsygdomme som neurodermatitis (udslæt og kløe) og psoriasis er havvandets helbredende virkning på deres hud en anden positiv effekt.

Når solen er oppe og især i den kolde årstid, skal du bruge så meget tid som muligt udendørs. Uanset om det er i bjergene, i lavlandet eller ved havet. Det er en god modvægt til den tørre og ofte også alt for varme luft vi ofte har indendørs, og som også kan være en sand humørdræber, der gør os trætte og som heller ikke er gavnlig for luftvejene. Masser af frisk luft og sollys fremkalder meget forskellige processer i kroppen. Dette omfatter blandt andet dannelsen af D-vitamin.

Vores krop har også brug for dette vigtige vitamin og især om vinteren. Det produceres primært gennem solens UV-stråling. Vitamin D3 (cholecalciferol) bliver dannet i vores hud. Sammen med calcium er det vigtigt for sunde tænder og stærke, elastiske knogler. Det styrker også immun- og hjerte-kar-systemet. Også humørhormonet ”serotonin” som hjælper os med at komme i et godt humør og medvirker til at udløse følelser af lykke, bliver produceret i vores hjerne under indflydelse af D3 vitaminet.